Lifestyle

PATRICK PANKALLA // By Pankalla

hm-studio-aw16-6

constant-echo-outfit-4

Hej bloggen.

Jeg har været så heldig, at få lov til at interviewe Patrick Pankalla, blogger og freelance photographer. Herunder kan i læse om ham og hans meget spændende karriere. Jeg er ihvertfald meget inspireret og fascineret.

Kort fortæl om dig selv, og hvad du laver. Fortæl om din blog og sammenhængen mellem det og fotografering.

Mit navn er Patrick Pankalla og jeg er bosat i hjertet af København, hvor fra jeg driver mit online univers, By Pankalla. På samme bopæl driver jeg min virksomhed, hvor man blandt andet kan hyre mig som fotograf og grafisk designer. Det er også her fra jeg arbejder med mit smykkebrand, PERSUEDE, som blev lanceret tilbage i november.

Det er spændende at have en fod i så mange forskellige erhverv, som på samme tid har en forbindelse med hinanden. Jeg kan bruge mit visuelle og fotografiske talent til at skabe rammerne for By Pankalla, det samme gælder dét univers der omringer PERSUEDE, hvor jeg jo kører alt selv lige fra marketing, sociale medier, forsendelse af ordre, design af smykker, webshop-programmering, kundekontakt osv.

Hvordan startede du med at tage billeder?

Det hele startede da jeg valgte at købe et digitalt spejlreflekskamera op til min konfirmation, så jeg kunne dokumentere og forevige minderne fra dagen. Efterfølgende fik jeg blod på tanden, tog en masse billeder og valgte i dén forbindelse at oprette en blog, så jeg derved kunne dele mine billeder med andre en blot familie og venner. Det ene førte til det andet, og nu er det blevet til en blog med fokus på mode, selvtaget billeder, rejser, personlige tanker og meget mere, som har ført en masse spændende oplevelser og samarbejder med sig. Udover dét har jeg skudt på de hippeste klubber i København og skyder løbende test-skydninger i samarbejde med diverse modelbureauer i København, og så skyder jeg naturligvis også alt billedmateriale til PERSUEDE, heriblandt kampagner og produktbilleder.

Hvorfor arbejder du som fotograf?

Det er noget som jeg elsker at lave. Det er et spændende medie og der er ingen grænser for hvad man kan, og hver dag kan jeg se en fremgang i forhold til det færdige resultat, hvilket kun giver mig endnu mere blod på tanden. 

Hvad gør fotografering spændende indenfor mode?

Jeg holder lige så meget af at arbejde alene, som jeg gør at arbejde sammen med andre. Personligt synes jeg det er virkelig spændende at arbejde med andre mennesker, og når man i forvejen har en stor interesse for fotografier og mode, så er det yderst berigende at kunne kombinere disse. 

Hvilket kamera og redigering benytter du dig af?

Jeg bruger primært et Canon EOS 5D Mark III med et Canon EF 85/1.2 L II USM objektiv, hvilket gør at, jeg sammen med mine andre objektiver, er godt udrustet til diverse fotografiske opgaver. Photoshop er helt klart mit favorit værktøj til billederedigering. Dog benytter jeg af og til også andre programmer så som Lightroom. 

Hvad gør processen spændende ved at tage billeder?

Det bedste og mest berigende ved at arbejde med fotografiet, er helt klart at se det færdige resultat og hvor fint det kan blive efter en tur i Photoshop. Dette gælder uanset hvilket objekt der har stået for skud.

Hvad elsker du ved at arbejde som fotograf?

Jeg holder meget af at være selvstændig erhvervsdrivende og derved være min egen chef, hvilket jeg får lov til, når jeg arbejder som fotograf. Jeg elsker friheden og fornøjelsen ved at lave noget som jeg elsker. Dertil er der næsten aldrig dage der virker ens, hvilket for mig, er en vigtig del af mit arbejdsliv.

 

xoxo Ida Marie

Forrige indlæg Næste indlæg

Måske du også kan lide

Ingen kommentarer

Svar